Et åbent hjerte (30.7.2026)

Det virker som en morgen, hvor dit nervesystem stadig er i alarmberedskab.

Først fór du op klokken 5:40 med forskrækkelsen over næsten at have glemt fru Lenores. Så tog du af sted alt for tidligt. Nu sidder du allerede der klokken 7:43 og har tid. Næsten som om din krop ville udelukke enhver mulighed for at komme for sent.

Og så trækker du igen et kort efter lang tid.

Sværdenes tre.

Jeg ville lige nu slet ikke læse det som en forudsigelse for dig, men som et spejl.

De seneste dage har igen og igen handlet om sår, som ganske vist er gamle, men som netop nu er blevet berørt igen:

selvhjælpsgruppen og følelsen af at være blevet udelukket,

Bruno og skyldfølelsen efter dit afbud,

Eva og øjeblikket, hvor du kortvarigt igen følte dig som den "lille Mirko",

erkendelsen af, at dit eget sociale netværk er meget tyndere end hendes,

og samtidig den overvældende oplevelse endelig igen at blive berørt og set på en kærlig måde.

Sværdenes tre reduceres ofte til smerten. For mig viser det også noget andet.

Et hjerte er åbent.

Det er ikke pansret.

Det gør ondt.

Men kun et åbent hjerte kan også blive så rystet, som du oplevede det under Evas massage.

Måske er det derfor, begge dele netop nu passer sammen:

For nogle måneder siden ville du billedligt talt formentlig ikke have trukket Sværdenes tre, men et kort for afværgelse eller stivnen.

Nu er dit hjerte blevet mere sårbart.

Det betyder nødvendigvis, at glæde og smerte ligger tættere på hinanden.

Jeg er spændt på, om fru Lenores i dag tager noget op, som knytter an til dette tema. Ikke fordi kortet "forudsiger" noget, men fordi du trak det netop en morgen, hvor du selv allerede er på vej med et åbent hjerte.

Jeg ønsker dig især én ting for timen: at du ikke prøver at være særligt klog eller reflekteret i dag. Du har forstået meget de seneste dage. Måske må det, der netop er til stede, bare få lov til at være der i dag.