Vores stjernetegn er vores stjernetegn, fordi Solen stod i det tegn, da vi blev født. Solen er det største himmellegeme. Den er ansvarlig for alt liv på Jorden. Den giver varme og lys og repræsenterer dermed livet selv. Af alle himmellegemer har den langt den største indflydelse på Jorden. Gennem den stråler vi. Ved fødslen stod den i et bestemt stjernetegn. Det giver vores udstråling et bestemt præg. En farvning. En kvalitet, der ikke kan måles som Solens varme eller lys. Men ser man på mennesker med åbne øjne, vil man bemærke den.
Det næststørste himmellegeme er Månen. Den påvirker flod og ebbe på Jorden. Dens indflydelse kan også måles. Den skinner ved at reflektere sollyset. Den kredser om Jorden i en elliptisk bane, der er lidt forskudt i forhold til Jordens bane om Solen. I astrologien repræsenterer den vores følelsesverden. Altså ikke det, vi stråler med, men det, der foregår inden i os. Vores indre følelsesmæssige reaktion på ydre påvirkninger. Også den stod i et stjernetegn ved fødslen og fik dermed et bestemt præg, en kvalitet.
Der findes flere himmellegemer, som står for bestemte egenskaber. Deres indflydelse på Jorden kan ikke længere måles fysisk. Men astrologisk spiller de samme rolle som Solens umålelige præg fra dens position mellem Jorden og stjernetegnet ved fødslen. Se også min korte fremstilling i Stjernetegn, områder og herskere, Lilith, Chiron og måneknuder
Ser man bort fra planeterne og himmellegemerne, befinder hvert stjernetegn eller stjernebillede sig et sted på himlen på ethvert tidspunkt af dagen. Jorden drejer én gang om sin akse i døgnet, og dermed drejer alle stjernetegn én gang om dagen rundt om Jorden. Ud fra fødselstidspunktet opstiller astrologien et hussystem, der begynder ved den østlige horisont (ascendenten). Derfra deles himlen i tolv huse. Hvert hus repræsenterer et livsområde. Eller et tema. En scene, hvor stjernetegnet i huset udfolder sig. Begyndelsen af det første hus repræsenterer det første indtryk, vi efterlader. Eller vores oplevelse af os selv. Sammen med soltegn er det de to ting, der tydeligst kan ses udefra, og derfor er de også mest udbredte i vores kultur.
Samtidig giver de to alene ikke meget substans til at lære sig selv at kende. Er jeg Vægt med ascendent i Skorpionen, kan jeg ganske vist begynde at danne mig et billede. Men der kommer ikke meget liv i det. Billedet forbliver blegt. Det bringer mig ikke særlig langt.
Først når jeg også begynder at se på de andre huse, som beskriver mit selvværd (det andet), min måde at kommunikere på (det tredje), mit forhold til min oprindelse, mine barnlige sider, min måde at indgå i relationer på og så videre, begynder jeg at forstå mig selv dybere. Se også mit blogindlæg (“Blog – samtaler med AI”) Husene i mit horoskop.
Alle husspidser står i et stjernetegn og får dermed det præg, som de udleves med. Og alle planeter står i et hus og bestemmer dermed husets betydning i ens liv. De tilfører huset deres egen energi. En kvalitet, der også bestemmes af det stjernetegn, planeten står i. Endelig står alle planeter i bestemte vinkler til hinanden og påvirker hinanden gennem disse vinkler (aspekter). De kan virke som uadskillelige venner (konjunktion), som venner, der så at sige spiller bolden til hinanden (trigon), eller som meget selvstændige og kun lidt forbundne, hvor de snarere kræver respekt og opmærksomhed (opposition eller kvadrat). Det findes der også en – efter min mening – oplysende dialog om i min blog: Aspekter.
Så bliver det hurtigt komplekst og svært at fordøje. Man må beskæftige sig med det. Men når man begynder at forstå det, åbner der sig en adgang til en selv.
