Astrologi er ikke en videnskab.
Sådan siger man.
Astrologien synes at ville unddrage sig videnskabelig bekræftelse. Der findes ingen målbar påvirkning fra Saturn, Merkur eller Venus på Jorden. Der findes heller ingen statistisk tilstrækkelig signifikans i sammenhænge mellem astrologiske og faktiske begivenheder.
Når man beskæftiger sig med at udarbejde et fødselshoroskop, får man hurtigt et andet indtryk. Det handler om nøjagtigt at bestemme placeringen af planeter, himmellegemer og astronomiske punkter på bestemte tidspunkter. Præcise vinkler og hussystemer beregnes efter bestemte metoder.
Og til sidst får man et udsagn, der er så ukonkret, at alle – ifølge videnskaben – ville kunne identificere sig med det.
Så kom Gunter Sachs' bog, hvor han forsøgte at fremlægge statistisk dokumentation, som ikke kunne holde til en videnskabelig efterprøvning.
I mine øjne er astrologi netop ikke en videnskab. Den rummer noget dybt kvalitativt. Noget, der langt mere handler om betydning. Om den betydning, som hvert menneske selv ser i den. Ligesom ethvert tarotkort på ethvert tidspunkt og for ethvert menneske kan give en betydning, der passer til netop dette tidspunkt og dette menneske. Og betydning kan ikke måles. Den bestemmes af mennesket: dets biografi, erfaringer og psykologiske disposition.
De mønstre, vi vokser op med, præger os hele livet. Stressende mønstre eller levende mønstre. Forholdet til faren eller moren. De relationserfaringer, vi oplevede hos vores forældre. Vi søger det velkendte. Der føler vi os trygge. Den partner, vi bliver sammen med i lang tid, behøver derfor ikke nødvendigvis at stemme overens med astrologiens harmonilære om soltegn. Alligevel kan man ofte finde forbindelser til fødselshoroskopet. Nogle gange er de helt tydelige. Nogle gange tager det tid at få øje på dem.
At bruge astrologi som den eneste mulige forklaring på alle fænomener ville være lige så fatalt som at ignorere, at kropslige forhold, sygdomme, bevægelse eller kostmønstre har psykologiske virkninger. Men den tilbyder et ekstra perspektiv.
Og alle, jeg kender, kan fremvise en slags personlig statistik, hvor bestemte stjernetegn forekommer hyppigere med en signifikans, der er tilstrækkelig for mig.
Derfor er mit fokus heller ikke astrologisk teknik. Selv om mine beregninger er præcise og bygger på NASA-data og andre tabeller. Mine husberegninger efter Placidus udføres også med de relevante matematiske algoritmer. Men jeg tilbyder (endnu) ikke et valg af hussystem, ikke alle vinkelaspekter og heller ikke andre ting, som en professionel astrolog sandsynligvis vil savne.
For tiden hører jeg meget Sugababes. Et band, hvis kernebesætning består af en Vægt og Tvillinger. John Lennon (Vægt) og Paul McCartney (Tvilling) – hvilket fantastisk makkerpar. Pauls elskede Linda (Vægt). Genesis, hvor der har været så mange Vandbærere. The Rolling Stones med en markant Skytte og en markant Løve i front.
Der findes mange sådanne interessante fænomener. Også i film. I nogle film, der fungerede fremragende, ser man forbløffende „match“ mellem instruktøren og hovedrolleindehaverne.
Offentlige personer er i det hele taget et fremragende felt for den slags betragtninger. Man ser ikke nødvendigvis altid de ovenfor beskrevne „match“ efter astrologiens lærebog, sådan som Gunter Sachs forsøgte at bevise dem.
Man ser snarere, at de fleste mennesker ofte bevæger sig i mønstre. I sidste ende hænger det sammen med deres psykologi og biografi: bestemte stjernetegn dukker op igen og igen eller spiller en særlig rolle i deres liv.
