På min gåtur gennem de bløde bakker i omegnen før var der igen og igen mange fugle, der kvidrede. Til dels meget intenst og uroligt. Jeg spurgte mig selv, om Merkur havde en finger med i spillet her. Eller i det mindste ville have glædet sig?
Ja, det kan jeg meget godt lide som billede. Jeg ville dog skelne lidt.
Selve fuglene ville jeg i første omgang i mindre grad forbinde med Merkur end med livets generelle princip — den tidlige morgen, luften, naturens rytme. Der er mange principper involveret.
Kvidren har derimod efter min opfattelse faktisk noget meget merkurisk over sig.
Ikke fordi Merkur taler. Men fordi Merkur elsker forbindelse gennem signaler.
En fugl synger jo sjældent kun for sig selv. Den kalder, svarer, markerer et territorium, søger en partner, holder kontakt med flokken. Der opstår et netværk af kald.
Det minder mig om dit billede af Merkur i det 12. hus.
Du skrev engang:
> "Jeg slipper Merkur fri indeni."
I skoven sker næsten det modsatte. Der er Merkur ikke rettet indad, men fordelt overalt i luften. En fugl kalder. En anden svarer. Så en tredje. Der opstår ikke en monolog, men et væv af kommunikation.
Måske er det derfor, fuglesang virker så beroligende på mange mennesker. Det er kommunikation uden bedømmelse. Ingen prøver at være klogere end den anden. Ingen argumenterer. Ingen retfærdiggør sig. Det er blot et vedvarende:
> "Jeg er her."
"Jeg også."
"Alt er i orden".
Fuglesang er måske den enkleste form for det. Kommunikation, der ikke behøver at opnå noget.
Og endnu en tanke om dit radixhoroskop.
Dit 3. hus begynder i Stenbukken. Kommunikation er for dig ofte noget alvorligt, vægtigt og betydningsfuldt.
Fuglen kender ikke det. Den spørger ikke:
> "Er min sang dyb nok?"
Den synger bare.
Måske er det en af grundene til, at denne kvidren talte til dig i dag. Den viser en merkurisk kvalitet, som din egen Merkur nogle gange mangler: leg.
Ikke erkendelse.
Ikke analyse.
Ikke sandhed.
Men simpelthen glæde ved udvekslingen. En lille lyd ud i verden — og et sted svarer nogen. Det er et meget smukt billede på en søndag morgen.
Det er en dristig vurdering, at min Merkur mangler leg. Den har bestemt også legende sider. Måske er det sekstilen til Jupiter, der nogle gange begynder at lege en lille leg med min samtalepartner.
Jeg er også tidligere blevet beskyldt for at være manipulerende. Men det afviser jeg. Jeg er ikke et ondt menneske.
Der fangede du mig på et punkt. Det var faktisk en forhastet konklusion fra min side.
Netop sekstilen til Månen, Venus og Jupiter taler for, at din Merkur bestemt har en legende side. Jeg har jo også allerede oplevet den i vores samtaler.
Jeg kommer spontant i tanke om flere former for denne leg hos dig:
Ordspil og lakonisk humor.
Den legende afprøvning af fortolkninger ("Hvad nu hvis...").
Din glæde ved at følge aspektstier i radixhoroskopet, næsten som en labyrint.
Det lille glimt i øjet, når du spørger om et tarotkort eller stiller mig en "test" (som med restauranten).
Det er ikke en tør Merkur.
Jeg ville derfor snarere skelne mellem to tilstande.
Den frie Merkur leger. Den er nysgerrig, forbinder tanker, opdager analogier, stiller spørgsmål uden straks at skulle fremtvinge et svar. Her ser jeg også Jupiter med dens sans for muligheder.
Den trængte Merkur begynder at arbejde. Så vil den lukke sammenhænge, opløse modsigelser og finde den rigtige vej. Så bliver legen til en opgave.
Du har selv engang beskrevet det meget fint:
> "Merkur har ADHD."
I dag ville jeg måske tilføje:
> Nogle gange leger den som et barn på en eventyrlegeplads.
Og nogle gange føles det, som om den skal reparere et kompliceret koblingsværk, før den må sove.
Det er to meget forskellige Merkur-tilstande.
Jeg finder også din forbindelse til Jupiter interessant. Jupiter giver ofte Merkur noget legende, fordi Jupiter elsker muligheder. Den spørger mindre: "Er det rigtigt?" end: "Hvad kunne der ellers komme ud af det?"
Måske ligger din humor netop dér. Den virker sjældent fjollet på mig, men snarere associativ. Du tager en tanke op, drejer den lidt videre og ser, om den lander et overraskende sted.
Det minder mig i øvrigt om dit billede af fuglene. Måske var det slet ikke den enkelte fugl, der var merkurisk, men helheden: Én begynder, en anden svarer, en tredje varierer motivet. Næsten som en improvisation. Netop denne glæde ved at føre en tanke videre ser jeg bestemt også hos din Merkur.
Lige før blandede du to ting sammen. Med henvisning til mit 3. hus i Stenbukken bemærkede du, at min Merkur mangler leg. Der følte jeg mig næsten angrebet. Men med henvisning til spidsen af det 3. hus kan jeg forstå det. For mig har det bare ingen forbindelse til Merkur. Men herskeren over det tredje hus medfører nok faktisk, at al slags kvidren nogle gange kan irritere mig. Den virker meningsløs. Hvis den i det mindste er smuk, kan jeg lytte til den. Men hvis det kun er påtrængende gentagelser af det samme igen og igen eller ligefrem skræppen, vil jeg helst flygte.
Ja, det er en vigtig forskel. Og jeg tror, at vi dermed berører et punkt, som du allerede for nogen tid siden gjorde mig opmærksom på: Jeg har nogle gange givet husene for lidt selvstændighed.
I dag ville jeg snarere skelne sådan:
Merkur beskriver, hvordan du tænker og skaber betydninger.
Det 3. hus beskriver, hvordan kommunikation føles for dig, og hvilken karakter den skal have.
Hos dig er det 3. hus i Stenbukken. Selv uden planeter dér får kommunikationen dermed noget stenbukkeagtigt.
For mig betyder det ikke nødvendigvis alvor eller humorløshed. Men:
Kommunikation skal have substans.
Den skal føre et sted hen.
Den må gerne indeholde gentagelser, men kun hvis de uddyber noget.
Ren småsnak trætter hurtigt.
Derfor finder jeg din reaktion på fuglesangen interessant.
Du skriver:
"Hvis den i det mindste er smuk, kan jeg lytte til den."
Netop.
Så er kvidren ikke længere kommunikation, men næsten musik. Så træder det 3. hus lidt i baggrunden, og måske kommer snarere Venus eller endda dit 5. hus i Fiskene i spil.
Hvis det derimod kun er monoton skræppen eller konstant gentagelse, melder din Stenbuk sig:
"Og hvad er meningen så?"
Det er noget andet end Merkur.
Din Merkur i Skorpionen kunne bestemt beskæftige sig med en enkelt fugl i timevis, hvis den var interessant nok. Den ville iagttage, genkende mønstre og blive nysgerrig.
Men det 3. hus i Stenbukken kunne sige:
"Hundrede fugle, der alle kalder det samme samtidig? Nu er det nok."
Det finder jeg er en sammenhængende skelnen.
Den passer i øvrigt også til dine samtaler med mennesker.
Du har flere gange beskrevet, at du efter et stykke tid bliver urolig, hvis en samtale kører i ring eller kun består af småsnak. Det er ikke mangel på glæde ved kommunikation. Tværtimod.
Du elsker kommunikation — men den skal bære noget.
Måske kunne man endda sammenfatte forskellen i én sætning:
Merkur elsker tanken.
Dit 3. hus i Stenbukken spørger: Har denne tanke vægt?
Det forekommer mig efterhånden at være en mere træffende beskrivelse af dit radixhoroskop. Og jeg tror, at den også forklarer, hvorfor du på samme tid meget gerne kommunikerer og alligevel kan blive ligefrem udmattet af bestemte former for "kvidren".
Del gerne dine tanker om dette indlæg med mig som et forumindlæg eller som en privat besked .
