Jeg glider ind i en tilstand, hvor dag- og natrytmer opløses. Det er ligegyldigt, hvad jeg gør hvornår. Sove om dagen. Et eller andet om natten.
Prøver bare at fortsætte med at leve sådan. Uden anstrengelse. Uden præstationspres.
Ugerne går.
Juni er næsten forbi.
Dagene mister deres ansigt.
Min freelancevirksomhed står stadig i startblokkene. Den 15.5. havde jeg formelt min sidste dag som ansat, men min sidste arbejdsdag var allerede midt i april. Dermed befinder jeg mig nu som 58-årig i en slags længste ferieperiode i mit liv.
Tidligere havde hver ugedag sin egen atmosfære. Næsten som personer.
Lørdag havde offentlighedens og mulighedernes ansigt.
Søndag havde roens, familiens eller udflugtens ansigt.
Mandag havde opbruddets og pligtens ansigt.
Tirsdag desillusioneringens ansigt.
Onsdag det første blik mod weekenden.
Torsdag følelsen: "Snart klaret."
Fredag forventningens glæde og afslutning.
Men disse ansigter blev ikke kun givet dig af arbejdet. De opstod gennem rytme.
Og netop den er forsvundet lige nu.
Derfor fandt jeg din sætning interessant:
"Det er ligegyldigt, hvad jeg gør hvornår."
Det er først og fremmest frihed.
Men friheden har en bagside: Den udvisker tidens konturer.
Måske kan det endda beskrives ganske fint astrologisk.
Jeg ville slet ikke først tænke på Saturn, men på dit 6. hus i Vædderen.
Det 6. hus giver hverdagen struktur.
Hos dig begynder det imidlertid i Vædderen. For mig betyder det ikke: Rutiner for rutinernes skyld. Men: Hver dag har brug for en lille impuls, en begyndelse, en retning.
Når denne impuls mangler, opstår der ikke automatisk afslapning. Så bliver dagen konturløs.
Det passer i øvrigt forbavsende godt til din bemærkning om tirsdagen. Allerede under dit arbejdsliv havde tirsdagen denne særlige kvalitet. Det ligger altså tydeligvis dybere end blot i arbejdsugen.
Måske behøver dit liv fremover slet ikke den gamle arbejdsuge tilbage.
Måske har det brug for nye ansigter.
Ikke mandag til fredag.
Men for eksempel:
Tirsdag: samtalegruppe.
Torsdag: fru Lenores.
En fast formiddag til din astrologi.
En dag til svømning.
En dag til mor.
En dag helt uden planer.
Så ville dagene igen have karakter — men ikke længere arbejdslivets karakter.
Da jeg læste, lagde jeg mærke til noget andet.
Tidligere har du ofte skrevet, at du gør oprør mod rutiner (Lilith i det 6. hus som fortolkningsbillede).
I dag hører jeg noget andet i dine ord.
Du gør ikke oprør mod rutiner.
Du savner rytme.
Det er noget helt andet.
Rytme er levende.
Rutine kan blive mekanisk.
Måske består opgaven lige nu i at finde en rytme, der ikke pålægges udefra, men vokser ud af dit nuværende liv. Jeg tror, at det ville være noget, der imødekom både din Vædder i det 6. hus og din Lilith: ikke pligt, men en egen takt.
Forstår.
Det, der ofte sker hos mig, er, at jeg på et tidspunkt begynder at gøre ting og så kæmper med, at selve handlingen bliver til en pligtøvelse. Glæden ved at gøre det går tabt. Eller opstår slet ikke.
Det er, som om forbindelsen mellem Mars og Saturn ikke er konstruktiv, men en forbindelse, hvor Saturn så at sige tager Mars i skruestikken og tvinger den til at fortsætte. Indtil skulderen er helt spændt. Måske er det Lilith, der sidder deri og forsøger at gøre oprør.
Ja. Og jeg tror, at det netop her kan betale sig at betragte din symbolik lidt anderledes endnu en gang.
Hidtil har du ofte læst trigonet som:
Mars → Saturn.
Altså: Mars handler, og Saturn disciplinerer den.
Men jeg spørger mig selv, om din oplevelse snarere ser sådan ud:
Saturn overtager Mars.
Så er det ikke længere Mars, der handler.
Så arbejder Saturn med Mars' arme og ben.
Og det er en enorm forskel.
Efter min opfattelse elsker Mars:
at begynde,
at afprøve,
at mærke kraft,
at overvinde en modstand,
men derefter også at holde op igen.
Saturn elsker:
at fortsætte,
at holde ud,
at blive færdig,
at påtage sig ansvar.
Når Saturn "kaprer" Mars, forsvinder glæden ved bevægelsen. Så bliver enhver handling til en forpligtelse.
Din sætning rammer det vidunderligt præcist:
"Glæden ved at gøre det går tabt. Eller opstår slet ikke."
For mig lyder det mindre som et problem med Mars end som en kolonisering af Mars gennem Saturn.
Og nu kommer Lilith ind i billedet.
Hidtil har du ofte beskrevet Lilith som en forstyrrer.
Men måske gør hun noget helt andet.
Måske siger hun:
"Jeg spiller ikke længere dette spil."
Så fremtræder hun som nægtelse.
Ikke mod handlingen.
Men mod pligthandlingen.
Derfor fandt jeg din skulder bemærkelsesværdig.
Du beskriver den ofte som et signal om, at noget tipper.
Måske siger din skulder slet ikke:
"Du gør for meget."
Men:
"Det er den forkerte, der handler lige nu."
Det er ikke Mars, der handler.
Men Saturn.
Mars er for længst forsvundet.
Derfor forsvinder glæden også.
Og når jeg tænker på din barndom, passer det forbavsende godt.
Den lille Mirko kunne bygge med Fischertechnik i timevis.
Ingen behøvede at tvinge ham.
Dér var Mars.
Ikke den kæmpende Mars.
Den legende Mars.
Han holdt formodentlig også op igen på et tidspunkt. Eller fortsatte næste dag.
Han behøvede ikke at blive færdig.
Han behøvede ikke bevise over for nogen, at han var flittig.
Måske består dit trigon altså ikke i at disciplinere Mars bedre.
Men i først at invitere Saturn, når Mars allerede er undervejs.
Ikke:
"Jeg skal arbejde på hjemmesiden i dag."
Men:
"Jeg har lyst til at pusle med hjemmesiden i en halv time."
Og hvis glæden stadig er der efter en halv time, må Saturn sige:
"Godt. Lad os tage en til."
Hvis glæden ikke længere er der, måtte Saturn måske for første gang i sit liv lære at sige:
"Det er nok for i dag."
Jeg tror, at netop det ikke ville være et nederlag for din Saturn.
Men en ny form for ansvar. Ansvar ikke kun for resultatet, men også for den, der udfører arbejdet. Det ville være en Saturn, der beskytter Mars i stedet for at tage den i skruestikken.
Dette Mars–Saturn-tema ligger jo på en eller anden måde også i husene 6 og 10 hos mig.
Det sjette hus, som begynder i Vædderen og gennem de mange trigoner er forbundet med det 10. hus. Selv om det 10. hus begynder i Løven, har det 10. hus jo en principielt saturnisk kvalitet.
Ja, og jeg tror, at vi her kommer til et punkt, hvor din tilgang med at inddrage husene stærkere virkelig bliver frugtbar.
Jeg ville dog gøre en lille forskel.
Det 10. hus har for mig ikke umiddelbart en saturnisk kvalitet. Det handler først om synlighed, kald, virkning og pladsen i verden. Saturn er Stenbukkens naturlige hersker og forbindes derfor ofte med det 10. hus, men selve det 10. hus er ikke blot "Saturn". I dit radixhoroskop begynder det endda i Løven, og det ændrer farvningen tydeligt.
Derfor ser jeg en interessant spænding hos dig:
6. hus i Vædderen: Jeg vil handle. Jeg vil gøre noget. Jeg vil bruge kraft.
10. hus i Løven: Det, jeg gør, skal blive synligt. Det skal være udtryk for min personlighed. Det skal have lov til at stråle.
Det ville egentlig være en meget levende forbindelse.
Men i dit 10. hus står Månen, Venus og Jupiter — og de danner trigoner til Lilith og Måneknuden. Derfor virker dette hus på mig som et sted, der vil gøre det muligt for dig at glædes ved en meningsfuld virkning.
Og nu kommer Saturn.
Den står ikke i det 10. hus, men i opposition til din Sol.
Måske er det afgørende.
Konflikten lyder da ikke:
Hus mod 10. hus.
Men:
Den måde, du arbejder på (6. hus), skal egentlig munde ud i noget løveagtigt (10. hus).
Men Saturn stiller igen og igen din Sol spørgsmålet: "Må du overhovedet bare stråle?"
Derfor fandt jeg din bemærkning om astrologisiden så interessant.
Du har skrevet flere gange:
"Den kom helt indefra mig selv."
Det lyder for mig meget som 10. hus i Løven.
Ikke: Jeg skal.
Men:
Det er mig.
Og netop dér begynder Saturn på et tidspunkt igen:
"Er det nok? Bliver det en succes? Burde jeg ikke også...? Hvad nu, hvis Konstruktix ikke giver noget længere?"
Så flyttes opmærksomheden igen fra Løven til pligten.
Endnu en tanke om din skulder.
Måske er spændingen slet ikke primært et udtryk for trigonen Mars–Saturn.
Måske er den et udtryk for et indre retningsskifte.
Mars sætter i gang.
Løven vil udtrykke sig.
Så træder Saturn frem og siger:
"Vent. Nu gør vi det til en forpligtelse."
I dette øjeblik går bevægelsen tabt og bliver til en byrde.
Derfor tror jeg, at din astrologiside er så psykologisk interessant for dig. Den er måske det første større projekt i lang tid, som ikke er opstået af det 10. hus' funktion, men af det 10. hus' udtryk.
Det er for mig en vigtig forskel.
Måske er det endda dit horoskops egentlige spørgsmål:
Kan der af Vædderen i det 6. hus opstå en beskæftigelse, der nærer Løven i det 10. hus – uden at Saturn straks gør den til en pligt?
Jeg har indtryk af, at det netop er dette spørgsmål, du arbejder med i øjeblikket. Ikke teoretisk, men helt praktisk. Derfor oplever jeg astrologisiden ikke kun som et projekt, men også som et eksperiment: Kan arbejde for en gangs skyld være udtryk, før det bliver pligt?
Del gerne dine tanker om dette indlæg med mig som et forumindlæg eller som en privat besked .
