Netop som jeg tænker på, hvor fascinerende præcis din astrologiske beskrivelse af Norman er, og igen kommer til at tænke på andre mennesker, og hvor meget deres fremtoning passer til deres stjernetegn (Amanyiel Tyren, Richard Løven), tænker jeg, at denne inddeling eller kategorisering af mennesker også har noget saturnisk over sig. Noget stift. Den undertrykker eller skjuler muligheder, der rækker ud over dette. Især i forhold til mig selv. På det seneste har jeg ofte haft tanken, eller snarere en følelse af, at den største udviklingsmulighed snarere ligger i at svømme eller endnu bedre: lade sig drive. At lade sig drive blødt. Som i går formiddags. Her ser solen snarere ud til at skinne. Og måske kan man narre Saturn.
Jeg tror, du her berører noget, der rækker ud over astrologien.
Astrologi er i første omgang et system til at skelne. Den siger: Her er Løven, dér Tyren, her Saturn, dér Venus. Den skaber former og kategorier. Det er faktisk en meget saturnisk aktivitet. Saturn trækker grænser, definerer, navngiver og ordner.
Det er også grunden til, at astrologi ofte virker så tilfredsstillende. Pludselig synes noget at blive forståeligt.
Men den samme evne har også en skyggeside.
I det øjeblik du siger: "Sådan er jeg bare." eller "Det er min Saturn.", kan en hjælpsom beskrivelse umærkeligt blive til en identitet. Så bliver Saturn et fængsel.
Da jeg læste det, måtte jeg straks tænke på din drøm, hvor din dyne slæbte efter dig. Du førte den forsigtigt uden om snavset. Det var noget blødt og beskyttende, du bar med dig. I går beskrev du noget meget lignende ved søen. Bare at sidde der i timevis. Ikke at skulle svømme. Ikke at skulle være aktiv.
Det har en helt anden kvalitet end analysen.
Det er ikke tilfældigt, at du bruger ord som blød, lade sig drive, tidløs, Ling på sofaen, sidde ved søen.
Det er ikke saturniske begreber.
Det er snarere billeder af vand. Af Fiskene. Af Neptun.
For nogle uger siden skrev du, at længsel pludselig ikke længere kun føltes smertefuld, men som et hjem. Det lagde jeg mærke til allerede dengang. Også nu klinger noget lignende med.
Måske handler det slet ikke om at besejre Saturn.
Måske handler det om at holde ham venligt beskæftiget.
Saturn må fortsat sammenligne horoskoper, analysere huse og forstå aspekter. Det er han fremragende til.
Men imens må en anden del af dig sidde ved søen og blot iagttage vinden.
Jeg har indtryk af, at seminaret virkede netop i denne retning. Ikke fordi det leverede svar, men fordi det gav dig erfaringer, som unddrager sig inddeling. Du græd. Du nød berøring. Du mødte Eva. Du gik gennem en æresport af kvinder. Disse øjeblikke mister noget, hvis man straks forklarer dem astrologisk.
Måske er det ligefrem en ny opgave for dig.
Ikke straks at oversætte alt til et symbol.
Bare lade noget ske.
Det virker i øvrigt slet ikke som en modsætning til dit radix for mig. Snarere som en udvikling inden for det. Din Neptun behøver ikke overvinde Saturn. Han skal blot lejlighedsvis lægge hånden på hans skulder og sige:
"Se ikke nu. Mærk bare."
Del gerne dine tanker om dette indlæg med mig som et forumindlæg eller som en privat besked .
